I dette blogindlæg går jeg ud på dybt vand, og det er at skrive om kærlighed mellem partners. Jeg har været inde i en periode, hvor kærlighed mellem partners har taget min opmærksom blandet personlige årsager, oplevelser fra mine sessioner i mit terapilokale og mit job som clairvoyant konsulent i et firma. Jeg deler mit blogindlæg ind i flere områder. Smerte og ensomhed i et forhold, forskelligheder, vores valg i svære situationer og den dybe kærlighed.
Smerte og ensomhed i et forhold kender mange til og det svære ved at i et forhold, hvor at såre hinanden er dagligdag. Det, at gå direkte efter at ramme hinanden er ikke kærlighed i min verden. Det er hævn, og desværre oplever jeg ud fra mange af mine sessioner, at det er hverdag. Det gør dybt indtryk på mig, at flere ægtefolk lever et langt liv på denne måde, og det at være den stærke i et forhold bliver betydeligt. Hævn og kærlighed hører ikke sammen. Desværre, når kærlighed bliver en mangel i et forhold rammes begge af ensomhed på hver deres måde, og konstruktiv kommunikation glemmes. Arv og miljø hos hver øger risikoen for dys-funktionel ægteskab. Fortiden kan have stor indflydelse på, hvordan vi ser, agerer og udlever vores liv.
Forskelligheder har stor indflydelse på vores rummelighed, omsorg og kommunikation i forholdet. Som tidligere nævnt har fortiden stor indflydelse på, hvordan vi ser, agerer og udlever vores liv. Det har indflydelse på, hvordan vi ser hinanden, og hvilke briller vi vælger at kigge gennem. Ser vi med fejlsøgnings brillerne bliver forholdet negativt og rummeligheden bliver lig nul. Arv, miljø og tidligere forhold øger en indflydelse på behandlingen af hinanden. Ofte tager vi ubevidst tidligere forholds oplevelser med ind i det næste forhold, og det bliver væsentlige faktorer i nuet. Respekt og accept af hinandens personligheder, fortid og verdensbillede øger rummelighed og kærlighed. Det, at træffe valget at arbejde med sin fortid øger muligheden for et lykkeligt ægteskab.
Desværre vælger mange skilsmisse på grund af opgivelse og afmagt. Ikke alle ønsker skilsmisse, når valget bliver truffet. Det kan opleves om nødvendighed. Det kan virke som den eneste løsning at blive skilt. Mange bliver skubbet væk fra hinanden grundet dårlig kommunikation. Presset fra at ville have ret, og være den som får det sidste ord. Det sidste ord ender desværre ofte i skilsmisse. Nogle ægteskaber er så problemfyldt at den eneste løsning er skilsmisse, og det at nå til afklaring herom giver fred og mulighed for at komme videre. Ud fra personlig erfaring er skilsmisse et alvorligt valg, og at bryde et forhold en stor konsekvens.
Når kærlighed har sin plads og fylder mellem ægtefolk, er kærlighed noget af det smukkeste der findes. Kærlighed kan ikke defineres mellem mennesker. Det er en følelse af og høre sammen. En følelse af og ville hinanden dybt og inderligt. En dyb forbindelse som er ubeskriveligt. Det er en følelse af og ikke kan undvære hinanden. Det er en følelse af og savne hinanden selvom man lige har været sammen. Det kan føles, som at man bliver gensidig afhængig af hinanden, og nødvendig for en at gøre den anden lykkelig. Kærlighed er mangfoldigt og uendelig fantastisk at opleve.
I min optik er et afbalanceret kærligheds liv, at hver især hviler i sig selv. Et forhold, hvor begge giver og modtager i balance uden at kræve det umulige. Kommunikation er klart og tydeligt uden skjulte dagsordener. Personlig ansvarlighed og rummelighed overfor hinandens situation og indre. Ret til at udtrykke sig uden fordømmelse. Udfordringer håndteres med ordentlighed. Måske vil du tænke, dette virker som en drøm, og ja det kan lyde som en drøm. Personligt tror jeg, at det er muligt og indenfor rækkevide.
Kærligst Piaaye