Føler du dig værdig til at blive elsket?

Jeg har oplevet en masse i livet, og har på en eller anden måde altid følt mig forkert. Det er ikke en særlig behagelig følelse. En følelse af og være forkert giver forvirring, sorg og følelsen af og være i et fængsel. Man prøver hele tiden at finde ud af, hvordan man kan få andre til at synes godt om eller direkte elske en. Det er en kamp mellem mønstret “pleaser” og “fixer”. Det er vildt belastende, drænende og ulykkeligt. Det er en konstant kamp om at gå i dårlig samvittighed eller skyld. Energien bliver brugt på, hvad tænker andre nu om mig? - DENNE MÅDE AT LEVE PÅ, GÅR KUN EN VEJ OG DET ER NED!!

Jeg prøvede altid på at skubbe andre væk. Jeg følte mig ikke inderst inde værdig til at blive elsket, og det er en stor smerte at gå rundt med som ganske ung. Og der er desværre mange unge, der går rundt i denne tilstand. Det er super vidunderligt at blive elsket af et andet menneske, og kan være i stand til at gengælde kærligheden på en sund måde. Jeg har været tvungen til at arbejde med mig selv i mange år for at lande i, at jeg er selvfølgelig også værdig til at blive elsket.

Og i sidste ende drejer det sig om kærligheden til mig selv. GENKENDER DU NOGET AF DETTE? - Det kan være en livslang proces at arbejde henimod at lære at elske sig selv, og føle sig værdig til at blive elsket. Nogle lærer det aldrig. Jeg tog en beslutning om, at give mig selv et andet liv.

Lige præcis indenfor det sidste års tid er det blevet endnu mere stenet fast i min bevidsthed. Jeg ønsker for alvor at elske mig selv og blive elsket af et andet menneske. Jeg blev fornyelig tvungen ud i en proces, hvor det var nødvendigt at se indad. Jeg har mødt 3 mennesker de sidste 18 måneder, og hver har givet mig hver deres version af og elske mig. Det har været udfordrende for mig, at skulle italesætte så svært et emne som kærlighed. Det er dog rejsen værd.

Min søster har altid været et anker for mig. Vi har levet et liv sammen, og hun er mit tættest vidne på alt, hvad som er sket i mit liv. Vi deler mange svære stunder og minder. Vi er meget forskellig, og alligevel er vi ens. Jeg tror, at hun altid har været mit trygheds punkt i livet, og uanset hvad har vi altid haft dette usynlige bånd mellem os. SHE`S A REAL SOULMATE. Jeg ser en soulmate som en der bliver uanset hvad, og vil gå gennem livet med mig i udviklende stunder som svære stunder. Jeg ved, jeg ikke er nem at være i livet med, og dog alligevel er jeg meget simpel.

Jeg ved ikke, hvad opskriften er på et lykkeligt liv fyldt med kærlighed. Jeg ved, at jeg ikke vil undvære et liv uden kærlighed. Jeg prøver og vil prøve at finde min vej gennem livet. Måske du kan bruge min historie?