Om mig

Mit navn er Piaaye, og jeg er født den 11 marts 1973 på Frederikshavn sygehus. Jeg bor i Nordjylland med mine 2 børn.

piasommer_profil2.jpg

Jeg er et ganske almindeligt menneske med op og nedture. Jeg tror på ærlighed og kærlighed. Det fungerer bedst for mig, hvis ting bliver sagt direkte. Jeg elsker en god gåtur i naturen eller ved vandet. Jeg har altid haft det bedst i naturen. Der føler jeg mig hjemme. Jeg træner fitness 3-5 gange om ugen, da jeg elsker at bruge min krop.

Det er en god måde for mig at holde jordforbindelse på. Jeg tænker meget over sund mad og bruger tid på at lave det. Jeg siger aldrig nej til en middag ude og en biograftur. Jeg holder meget af og være sammen med min familie og veninder. Uden dem var livet ikke værd at leve.

Jeg kommer fra en dys-funktionel familie og et hjem, hvor man ikke nævnte den åndelige verden. Det var forbudt. Så jeg lærte i en tidlig alder, at jeg ikke måtte sige, det jeg så eller, hvem jeg talte med. Det blev min hemmelighed. Alt i mit barndoms hjem blev faktisk hemmeligt. Jeg følte, jeg havde 2 liv, og det fortsatte op i mit voksne liv. Indtil én dag, så var det nok. Der tog jeg et valg. Jeg ville ændre min måde at leve mit liv på, og den måde hvor på mine forældre havde vist mig livet. Jeg begyndte i terapi, og det er nu 20 år siden. 

Jeg er uddannet social – og sundheds-hjælper, og jeg har været i hjemmeplejen i 21 år. Det har givet mig enorm meget erfaring med mennesker og viden om, hvor forskellige vi er. Jeg har arbejdet med unge, voksne og ældre både i social pædagogiske – og i kognitive opgaver samt med fysisk og psykisk hæmmede mennesker. I 2000 tog jeg dybdeterapeut uddannelsen med speciale i regression og samtale, og den åbnede pludselig nye døre for mig – et nyt frirum. Jeg er uddannet life-og business coach ved Manning Inspire marts 2017.

I dag har jeg et liv, hvor jeg er lykkelig og føler mig værdsat. Jeg føler, hver dag er en gave, uanset om det er en dag med op eller nedture. Selv en dag med proces, kan jeg føle, er en gave. JEG HAR MANGE DAGE MED PROCES. Så jeg vælger min dag ud fra det, og gør som jeg har lyst til, om det er en ”sofadag” eller noget andet, så bliver det bare sådan. Det er vigtigt for mig at mærke efter.

Mit liv i dag er fyldt med kontakt til den åndelige verden, oplevelser fra tidligere liv, universet og stjernerne.  Jeg finder stor ro i meditation og mindfulness, hvilket er nødvendigt at praktisere, når man som jeg er særligt sensitiv.