En kæmpe forandrings proces
I mit sidste blogindlæg i april skriver jeg om en af mine livs største forandringsproces, og min måde at håndtere min forandringsproces. Jeg fortæller om min måde at modtage og give på, og mine udfordringer forbundet hertil. Jeg skriver også om min proces med frygt for at miste, og jeg mistede netop en person i mit liv, som jeg ikke troede var muligt. Det var et stort ”wake up call” fra universet til mig. OK Univers, hvad skal jeg så lære af dette?
Derfra har processen gået stærkt, og jeg har mødt nye mennesker i mit liv som betyder meget for mig. Jeg vil aldrig glemme mit møde med dette menneske, og jeg er taknemmelig for vores møde, og alt det jeg har lært. Jeg føler, at jeg er blevet løftet op på et nyt niveau i dette møde. En spejling af mig selv i et menneske er stærkt udviklende, især når man prøver at undertrykke mønstre og følelser.
Det er nu 5 måneder siden jeg mistede den vigtigste person i mit liv, og jeg får stadig indsigter om processen. Det, jeg i virkeligheden mistede over tid, var mig selv. Jeg har haft svært ved at se det i øjnene. Jeg har givet mig selv tid til at processen. Det har været det fedest at give mig selv plads til healing og væren. Jeg er endelig samlet til at gå videre i mit liv, og jeg er åben for fremtiden.
Jeg har ændret min måde at se mig selv på, min virksomhed, mine relationer og min familie. Fra at være i chok, ked af det og lukket i mit system, ser jeg livet med nye briller, og med en kæmpe visdom. Jeg har lært om grænser og ansvar overfor mig selv og andre.
Visdommen i min forandrings proces har lært mig, at det er mit ansvar at skabe mit liv som jeg ønsker det. Ingen kommer og gør det for mig. Ingen kommer og ordner min økonomi eller vækster min virksomhed. Jeg må selv i arbejdstøjet, og forme mit liv. Jeg kan mærke, at det giver mig større tilfredshed, at det er mig som skaber mit liv, mine omgivelser og beslutninger. Jeg er glad for mit nye liv, og det bliver en fed fremtid.
Det er vildt, hvad et ”wake up call” fra universet kan gøre. Mit ”wake up call” gik ud på at vågne, og tage endnu mere ansvar for mit liv. Jeg er ved at vågne, og leve mit liv i stedet for at overleve. Jeg vælger at nyde og elske mit liv.