Sårbarhed
Tør du vise din sårbarhed? – det er svært, og jeg prøver alligevel. Jeg har gennem det meste af mit liv prøvet at skjule min sårbarhed. Andre måtte ikke se jeg var ked af, skuffet over livet, følte mig forkert i nærheden af andre eller havde et stor mindreværd. Jeg havde det ikke godt!!! Jeg prøvede langsomt at kvæle alt liv i mig selv, og mine omgivelser på grund af jeg ikke kunne rumme at være sårbar.
I begyndelsen af min teenager år lukkede mig inde i min egen lille boble. En boble hvor ingen kunne nå mig eller gøre mig ondt. Jeg trak mig fra alt og alle, også mig selv. Jeg kunne ikke mærke mit hjerte eller krop. Jeg gik inde i denne boble af ligegyldighed, opgivelse og afmagt. Jeg kunne ikke se formålet med livet eller hvad meningen var? – jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle have et sind der var særlig sensitivt, og ufattelig sårbart. JEG VAR DYBT KED AF DET, OG RUMMEDE DET IKKE. Dette fortsatte helt op til midt i tyverne, hvor jeg blev mor til min første søn.
Min søn krævede pludselig en mor med nærvær. I min graviditet kom jeg ud af denne boble, og det var ikke nemt. Jeg følte mig ubeskyttet, alene og meget følsom. Denne graviditet gjorde at min ked af hed blev forstærket endnu mere. Jeg kunne ikke overskue mit job, og blev sygemeldt. Jeg blev mor til den smukkeste lille dreng. Jeg var stiv af skræk over rollen som mor, og jeg fik en fødsels depression 2 måneder efter min fødsel. DET VAR KAOS. Min sårbarhed fyldte alt, og alligevel kunne jeg ikke være mig selv. De andre måtte stadig ikke se jeg var ked af det. jeg startede et langt terapiforløb.
I dag kan jeg se at sårbarheden har været ”min” følgesvend hele mit liv, og det selvfølgelig har været en del af min clairvoyante evne. Jeg ved nu, at jeg er særlig sensitiv, clairvant og kommer fra et univers, hvor kærlighed, beskyttelse og nærvær er vigtigt for mig. At rumme min sårbarhed betyder alt for mig. Sårbarhed er blevet en styrke for mig i stedet for en svaghed. I dag vil jeg ikke leve uden min sårbarhed.