Mit blogindlæg handler om udvikling, og mit indlæg er skrevet på baggrund af mine mange oplevelser i livet med familie, venner, job og de forskellige kærlighedsrelationer, jeg har haft gennem årene. Min tilgang til udvikling har ikke været let og absolut ikke frivilligt, men har været præget af både udfordringer og muligheder. Men da jeg var klar over, at jeg var født ind i en dysfunktionel familie, og at mine evner som mor ikke var tilstrækkelige i mange situationer, valgte jeg derfor at tage skridtet og begynde min udviklingsrejse. Det var en beslutning, der kom fra et dybtgående behov for forandring. Jeg havde et brændende ønske om at blive en bedre mor for mine børn og skabe et kærligt og støttende hjem, hvor de kunne trives og føle sig trygge.
Jeg er, som tidligere nævnt, opvokset i en dysfunktionel familie, og det har gjort mit liv særdeles udfordrende både psykisk og socialt. Jeg er ikke kommet sovende til nogle af mine resultater, da hver enkelt præstation har krævet vedholdenhed, og jeg har aldrig været vant til at bede om hjælp fra andre. I mine formative år lærte jeg hurtigt, at jeg skulle være stille og ikke forstyrre, da min far ofte sov rusen ud. Gennem denne oplevelse har jeg udviklet en ekstrem selvstændig levevej, som har hjulpet mig med at navigere i livets udfordringer alene. Min evne til at modtage energi fra andre har været næsten ikke-eksisterende, og i stedet er jeg en kæmpe giver, der stræber efter at støtte dem omkring mig. For eksempel gav jeg meget til min mor, når hun var på lav energi, især når min far drænede hende. Jeg blev følelsesmæssigt afhængig af at sikre, at min mor havde det godt, og set fra et barns perspektiv kunne jeg ikke andet end at forsøge at hjælpe hende med energi. Det blev en overlevelsesstrategi, som jeg har båret med mig gennem hele livet.
Jeg har set meget elendighed i mit liv siden min barndom, og dette har haft en stærk og varig indvirkning på mit syn på livet generelt. Mit forhold til livet blev påvirket, fordi jeg ikke forstod, hvordan andre mennesker kunne gå rundt og være lykkelige og tilfredse. Jeg levede derimod med en konstant følelse af tristhed, sorg samt en dyb ensomhed, som altid fulgte mig. Jeg forstod slet ikke, at de andre børn i min klasse ivrigt fortalte om deres dejlige ferier, hyggelige julefejringer eller deres spændende fødselsdage. Mine minder fra denne tid er uklare, særligt fordi mine forældre stadig var gift på det tidspunkt. Efter mine forældres skilsmisse oplevede jeg, at min mor i en periode på to år blev mere aktiv, glad og følte sig friere. Denne tid medførte, at jeg fik min første ferie til København, og at min mor fik en økonomisk opmuntring. Pludselig var der mere energi i vores liv og i vores hverdag.
Efter de to år gik det desværre ned ad bakken for min mor. Depression og alkohol kom tilbage til vores liv, hvilket førte til en række udfordringer, som vi måtte navigere igennem. Og det hele startede forfra! Når jeg tænker tilbage på min mor, er jeg sikker på, at hun har gjort sit absolut bedste som mor med de ressourcer, hun havde til rådighed. Jeg har været vred på min mor i mange år, og hendes tragiske død i sommeren 2023 åbnede pludselig op for hele min barndom igen og alle de følelser, jeg troede, jeg havde begravet.
I 1998 kontaktede jeg en terapeut og bad om hjælp, da jeg følte, at jeg ikke kunne klare det alene længere. Det var ikke nemt at tage det skridt, men jeg vidste, at jeg havde brug for støtte. Jeg havde fået en fødselsdepression, som påvirkede mig dybt. Alt pressede på fra alle sider. Jeg var under konstant pres, lige blevet mor, og min livssituation var virkelig under meget stort pres. Jeg måtte gøre noget for at ændre denne situation. Derfor valgte jeg psykoterapi som en muligheden for at finde ro. Jeg fik en dejlig terapeut, der kunne gennemskue mig og mine indre kampe. Det var en befrielse at blive set, hørt og mødt på en måde, jeg ikke tidligere havde oplevet.
Min tilgang til udvikling har været at blive en bedre udgave af mig selv, en version jeg kan holde ud at være sammen med og føle mig tryg i. I starten af min udvikling var det også for mine børn, da jeg ønskede at være et godt forbillede for dem. Men mit eget syn i dag er, at jeg i virkeligheden gjorde det for mig selv. Det har været min største kærlighedserklæring til mig selv; at stræbe efter at blive en bedre og mere værdifuld udgave af mig selv.
I dag er jeg et fantastisk sted i livet, hvor jeg virkelig føler, at jeg har opnået en dyb forståelse af mig selv. Jeg er glad, lykkelig og i høj grad fri fra de begrænsninger, jeg tidligere har oplevet. Det kan altid betale sig at arbejde med sig selv og investere tid i selvudvikling. Uanset på hvilket niveau du ønsker at være udviklende, er det altid godt for bevidstheden at stræbe efter forbedring. Jeg tror på udvikling, og jeg har en stærk tro på, at vi alle har potentiale til at udvikle os og vokse som personer. Det kan dog være hårdt, det kan gøre ondt i hjertet, og det bringer mange følelser op til overfladen. Men i min verden er min værdi afhængig af, hvordan jeg ser på mig selv, og dette indre billede er afgørende for min trivsel. Vores syn på os selv er med til at styre vores ydre verden og de oplevelser, vi har. Jeg vil gerne være den, der styrer mit liv, og ikke lade den ydre verden diktere mine følelser eller beslutninger.
Kærligst Pia