Jeg inviterer dig med på min rejse med stress, og deler med dig min oplevelse. Det har været en svær rejse for mig, fordi min krop og sind føler, at der er noget på spil med stress. Jeg har haft min indentitet, min eksistens, min selvopfattelse og ordentlighed på spil. Min stress var et vendepunkt for mig som menneske, arbejdsmæssigt og det har haft indflydelse på min familie.
Min identitet var ramt, fordi jeg blev konfronteret med min fortid, og den måde jeg havde levet mit liv på. Min opfattelse af mig selv som arbejdende person blev vendt rundt, og pludselig var jeg ikke i stand til, at yde det min indre kritikker sagde. Jeg følte, virkelig at hele min eksistens var truet, og det endte med at mit “kamp/flugt” system gik i gang. Min ordentlighed med mig selv blev udfordret, fordi jeg ser mig selv som et ordentligt menneske overfor andre. MEN… Jeg behandlede ikke mig selv særligt godt. Jeg overtrådt min grænse, hvad angik min krop og sind på min arbejdsplads.
Min rejse:
Min stress lander i mit liv i 2015, og det er august. Min sommer var gået perfekt. I juli måned var min ryg blevet dårlig, og jeg var sygemeldt i nogle dage. Jeg kommer på job igen, og jeg afholdt min ferie. I løbet af august mærker jeg min krop reagerer underligt, og jeg har svært ved at trække vejret. Mine lunger lukker af og til ned, og jeg fik panik anfald. Det skal sige, at førhen var jeg en hård person, så du kan selvfølgelig tænkte dig til, at jeg fortsætter med at arbejde og overhøre min krop. Jeg sover uroligt, og jeg mærker rastløshed.
I starten af september en tidlig morgen vågner jeg, og jeg er lukket helt ned. Jeg kan ikke komme ud af min seng, og jeg kan ikke huske noget. Jeg kan stadig ikke huske, hvordan jeg bliver sygemeldt. Jeg kommer til lægen, og det var et hårdt besøg. Min læge var konfronterende, og han fortalte en masse ting, jeg ikke husker. Jeg huskede ordet PTSD. Det kørte i min hjerne resten af dagen, og jeg var i en kamp med min krop. En form for overgivelse. Jeg overgav mig. Dagen efter ringer jeg til min chef, og bryder grædende sammen i telefonen. Vi fik en god snak, og hun støttede mig (min chef). Det var en dejlig følelse, og på grund af hun møder mig, gør at jeg falder til ro.
Jeg var sygemeldt i 6 uger, og jeg vender tilbage på deltid. Jeg tog ret hurtigt en beslutning om at gå fra 35 timer til 27 timer på mit job. Det var nødvendigt. Jeg kom stille og roligt tilbage. Mit sind begynder at komme i overskud igen. Det tog mig 6 måneder. I februar i 2016 tager jeg beslutning om, at jeg skal noget andet. Jeg arbejder med muligheden for at blive selvstændig. Min kæreste er selvstændig, og jeg åbner gennem snak med ham om selvstændighed.
April 2016 åbner jeg et CVR og 1. september 2016 stopper jeg på mit job. En lang til som SOSU stopper. Jeg var i sorg, og samtidig fyldt med glæde over mit nye liv åbner sig. I september 2016 starter jeg min coach uddannelse ved Sofia Manning. Jeg kan mærke, at jeg er kommet på min rette hylde.
Mit liv nu med min stress:
Jeg har været selvstændig i 7 år til april næste år. Det har været en vild rejse at blive selvstændig. Jeg har ofte mange bolde i luften, og jeg mærker stadig min stress. Forskellen er nu, at jeg ikke overskrider min grænse mere. Jeg stopper med selv i tide. Hver dag arbejder jeg med min stress. Jeg tror, at hvis man har været nede med stress en gang, skal man virkelig passe på resten af sit liv.
Hver dag husker jeg mig selv på:
1. Jeg geare ned, og har ikke for travlt med min overtænkning om mit liv. Der er forskel på at have travlt fysisk, hvor du har mange bolde i luften. Eller travlhed, hvor du arbejder med det hele i hovedet, og alligevel ikke gør så meget.
2. Jeg giver mig tid til at trække mit vejr med bevidst fokus. Der er meget forskel på at trække vejret dybt fokuseret, og trække vejret overfladisk hvor du fortsat arbejder videre.
3. Jeg presser ikke mig selv, når jeg mærker at min grænse er nået. Jeg mærker det ved at jeg får hovedpine, rygsmerter og træthed. Jeg arbejder på at finde balancen før min krop reagerer fysisk.
Tak for at du læser med på min rejse med stress. Jeg håber, at min rejse åbner noget for dig. Måske mærker du, at du ikke er alene, og en rejse med stress er super svær. Varme tanker herfra til dig på din rejse!
Kærligst Pia