Stress er en kompleks tilstand, der kan overvælde os med en uendelig strøm af følelser. Fra konstant bekymring og frustration til følelsen af magtesløshed, påvirker stress vores syn og krop på måder, vi måske ikke engang er klar over. Dette blogindlæg indholder 5 gode råd til at håndtere din stress, og hvordan du kan lære at håndtere din stress ved at genoprette indre ro og trivsel.
At opnå balance i stressende situationer er vigtigt. Her er fem gode råd til at opnå balance:
Giv dig selv tid og rum til at pleje dine egne behov. Dette kan omfatte at dyrke regelmæssig bevægelse, spise sundt, få tilstrækkelig søvn og engagere dig i afslappende aktiviteter, der bringer glæde og ro til dit sind.
Øv mindfulness og meditation: Mindfulness og meditation er effektive redskaber til at håndtere stress. Disse praksisser hjælper med at berolige sindet, skabe øget bevidsthed om nuet og reducere angstniveauer. Start med blot nogle få minutter om dagen og øg gradvist tiden, efterhånden som du bliver mere komfortabel.
Planlægning. En godt struktureret dag kan hjælpe med at reducere stressniveauer. Lav en realistisk tidsplan, hvor du prioriterer opgaverne, og sørg for samtidig pauser i din arbejdsdag. Organisering og planlægning giver dig kontrol og kan mindske følelsen af overvældelse.
Lær at sige nej: Accepter, at du ikke kan gøre alt, og lær at sætte grænser for dig selv. Sig nej til ting, der vil tilføje unødvendig stress til dit liv. Prioritere de opgaver, der er vigtige, og vær villig til at sige nej til andre, når det er nødvendigt.
Søg støtte og kommuniker: Tal åbent om dine følelser, hvis du føler dig overvældet af stress. At dele dine følelser og bekymringer kan være en stor lettelse og hjælpe dig med at opnå perspektiv på situationen. Støtten fra andre kan også give dig ekstra ressourcer til at håndtere stress.
Jeg har lavet min Næringsterapi ud fra min egen stress rejse, hvor jeg følte, at det var som at starte forfra igen. Jeg har lavet mit forløb på den måde, at jeg er med dig på hele rejsen, og jeg støtter dig.
Næringsterapi - “Jeg lærer dig at forstå, hvordan det er din krop taler til dig, når du føler dig stresset. Symptomerne på stress kommer snigende, og du kan ikke undgå at mærke det. Ofte bliver vi desværre ved med at køre på, selv om kroppen siger fra. Bliver du derfra ved med at køre dig selv for hårdt, arbejder symptomerne sig dybere ind i din krop. Vores krop og sind er opbygget på den måde, at det er aldrig for sent at starte med personlig udvikling, og derfor vil vi i terapiforløbet arbejde sammen om at identificere og forstå de faktorer, der har bidraget til din stress”
Under min stress sygmelding var min krop på overlevelses niveau. Jeg havde det svært, og mærkede en stor ensomhed. Jeg lukkede mig inde i min egen verden, og talte ikke med nogle om det. Jeg lærte på den hårde måde, hvordan det er at overhøre kroppens signaler på stress, og følelserne raser derud af.
Kender du ordene, “ingen skal få mig ned med nakken”. Det var mine overleveles ord. Jeg ville vise verden, at jeg sagtens kunne, og ingen skulle se mine følelser.
Husk, at balance ikke er noget, der opnås over natten. Det er en rejse, der kræver vedvarende bevidsthed og praksis. Vær tålmodig med dig selv og vær villig til at justere dine tilgange, når du finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Tak for at du læser med!
Kærligst Pia