En personlig fortælling om at slippe fortiden, bryde gamle mønstre og finde modet til at være mig selv.
Denne sommer har jeg brugt ekstra tid på at tænke over livet – og ja, det hænger nok også sammen med, at jeg har nået en alder, hvor refleksion næsten kommer helt naturligt. For mig er det sundt at reflektere, fordi det giver mig mulighed for at forstå mig selv bedre, slippe det der tynger og tage det med videre, som styrker mig. Lige nu arbejder jeg på at give min fortid ro. At tage det, der har været smukt og lærerigt, med i mit hjerte og lade resten få fred én gang for alle.
Når jeg ser tilbage på de sidste ti år, kan jeg mærke, at de har været en lang rejse mod noget større. Et mål, hvor min identitet og mit indre fundament har foldet sig mere ud, end jeg nogensinde før har oplevet. Jeg forlod mit faste job og sprang ud som selvstændig – en drøm, jeg længe havde båret på. Det var et kæmpe skridt, og ja, drømmen om frihed trak mig hele vejen.
Men selvstændighed er ikke kun solskin. Det er også nætter med bekymringer, perioder hvor stilheden i kalenderen tester ens tålmodighed, og en konstant forpligtelse til at være foran. Jeg har været heldig – kunderne er kommet til mig. Selv når der har været stille perioder, har jeg aldrig stået uden. For det er måske netop det, jeg har lært: at stole på, at jeg er på rette vej.
I starten blev jeg udfordret på min egen tryghed. Jeg stødte panden mod mit gamle mønster: frygten for succes. I min familie lærte jeg tidligt, at man ikke skulle vise, at man var noget særligt – at man helst skulle passe ind. Oven i det bar jeg rundt på en tung sætning fra barndommen: “Pia, du er dum.” Den sad så dybt i mig, at jeg faktisk troede, jeg ikke var klog nok til at blive selvstændig.
Og alligevel stod jeg dér – midt i alt det – og gik i gang. Jeg startede en rejse, ikke kun mod selvstændighed, men mod mig selv. Jeg har kæmpet med gamle overbevisninger, indre kritikere og ar fra fortiden. Jeg har revet lag for lag af, og hver gang jeg har mødt modstanden i mig selv, har jeg mindet mig selv om min gulerod: frihed.
Friheden har altid været nøgleordet for mig. Friheden til at skabe mit eget liv. Friheden til at træde ud af gamle mønstre. Friheden til at finde ind til, hvem jeg i virkeligheden er.
Når jeg ser på min rejse i dag, kan jeg mærke, at friheden ikke kun handler om at være selvstændig – den handler om at turde være mig. At turde stå ved min historie, mine styrker og mine svagheder. Jeg tror, vi alle kan give os selv den gave: at slippe det, der holder os tilbage, og vælge det, der nærer os. For mig er det frihed. Hvad er det for dig?
Kærligst Pia