Mit nye hjem
Jeg flytter i uge 42 til min drømme bolig med min kæreste, og jeg glæder mig. Min kæreste har fundet det perfekte hus til mig, og jeg føler mig taknemmelig. Processen dertil har været fyldt med udfordringer og forhindringer, og på et tidspunkt var vi ved at opgive vores drøm.
En af de tidspunkter, hvor jeg lærer mest om mig selv er, når jeg bliver udsat for pres, og jeg ikke længere har kontrol over min proces. Netop dette huskøb har udfordret min tillid og tro til universet. Tilliden til at universet nok skal sørge for mig, og turde tro på, at netop universet vil mig det bedste. Midt i huskøbet bliver de tekniske udfordringer så store, at vi må opgive og sige NEJ TAK. Jeg bliver så ked af det. Det føltes som hele min verden brød. MEN…… Jeg giver slip, og er videre ved at kigge efter andre huse. Det er min måde at komme videre. Der går 1 time og ejendomsmægleren ringer, at NU er der nye oplysninger i vores køb, og vi genoptager vores huskøb. Jeg er glad og lykkelig. Jeg forstår stadig ikke, hvad der skete. Det er faktisk også lige meget. Jeg er endnu tættere på mit mål.
Jeg har lært en masse om mig selv, min relation til min kæreste og universet. Jeg er kommet dybere i mig selv, og vælger NU livet og tør være i det. Jeg har altid haft modstand på tilknytning til andre mennesker, og deriblandt mig selv. Hvad angår min kæreste har jeg sluppet kontrollen, og lade ham komme tættere på mig og min sårbarhed med dette hus. Se og opleve at han sagtens kan rumme mig, når jeg ”vælter” og er ked af det. Nye skridt i mit liv, og jeg glæder mig så meget til vores nye hjem.