Følelser skal mærkes og ikke undertrykkes

Kender du det i livet at være i en proces, og du faktisk ikke helt ved hvad det drejer sig om? - Du kan mærke noget ulme i din krop, og det er svært at sætte ord på denne proces. Du prøver måske at sætte ord på for nogle af dine venner eller veninder, men det virker ikke til at de forstår dig. Det gør ikke processen nemmere for dig, at ingen forstår dig. Du finder dig selv i at svinge fra opgivelse til afmagt og følelsen af lykke. Det giver ikke mening for dig med dine følelsesmæssige udsving. Det, du måske ikke ved er, at dette er ganske alm hos mennesker. Du kommer måske fra en familie, hvor ingen satte ord på følelser, og det at være i humørsvingninger blev gjort unormalt. Følelsen af og være forkert giver måske genklang hos dig her. DET ER IKKE UNORMALT AT HAVE FØLELSER I KROPPEN!!!!

Følelser er ikke farligt at have i kroppen. Det kan være svært at mærke følelserne i kroppen og sætte ord på dem, men det er absolut ikke farligt. Vi, mennesker tror det er farligt at mærke vores følelser, så vi prøver at undertrykke dem, og lade som om de ikke er i kroppen eller i bevidstheden. Følelser bryder sig ikke om at blive undertrykt. Følelserne kommer tilbage med endnu mere kraft næste gang de kommer op i din krop når du undertrykker dem. Følelser kæmper for at få lov til at være i din krop. HAR DU OVERVEJET OM DU ER EN SOM OVERLEVER I STEDET FOR AT LEVE DIT LIV? - Måske er du sat på jorden for at bryde mønsteret i din familie på ikke at mærke følelser. Måske er du en mønsterbryder? - Det er vildt at arbejde med at bryde mønstre. Det giver kroppen frihed, hvis du tillader dine følelser at være i din krop, så meget du kan.

Jeg valgte for mange år siden at arbejde med mine følelser i min krop. Det har været vigtigt for mig at starte på et forløb, hvor jeg kom ned i min krop og fik forbindelse til mine følelser. Jeg kommer fra en dys-funktionel familie og det var ikke okay i min barndom at have følelser. De skulle helt pakkes væk, og overlevelsesgenet startede. Da jeg blev 18 år følte jeg mig ikke stærk nok til at gå ud i livet og være voksen. Jeg vidste allerede på det tidspunkt, at jeg faktisk havde brug for hjælp til at blive voksen og lære at tage ansvar. Jeg befandt mig i en krop af offerfølelser og uretfærdighed da jeg blev 18 år. En del af mig ønskede at gøre oprør og blive vild. Jeg blev vildt på en uhensigtsmæssig måde. Mit liv indbød først til dybde, da jeg blev mor for første gang. Der blev jeg tvungen på en god måde til at tage ansvar og komme ud af offerrollen. Det var så vildt.

Med mit blog indlæg vil jeg gerne fortælle dig, at det kan godt betale sig at mærke følelserne i kroppen. Du vil finde fred i dit hjerte ved at acceptere dine følelser og lande i at det er sådan du er. Overgivelse til dine følelser og hjertet er at leve og ikke overleve. Jeg har levet et liv på overlevelse og ikke at nydelse. Jeg ønsker for dig at leve dit liv om jeg lever mit liv med op og nedture. Alle mennesker har op og nedture. Det kommer bare an på, hvordan vi agerer i vores op og nedture, der er afgørende for vores lykke på jorden.

Jeg håber, at du kan bruge mine ord og finde din vej i dine følelser.